I epitafierne ser man ofte børn afbildet sammen med de voksne. Fra de mindste spædbørn til de store børn og voksne børn, der var blevet gift og havde stiftet familie. Man afbildede også både de døde og levende børn. De døde børn blev af og til gengivet i en særlig dragt, ligtøj, der mindede om kristentøjet, dvs. det tøj børnene blev døbt i.